Hvornår skal der være komma foran at?
Spørgsmålet om, om der skal placeres et komma foran det lille ord ’at’ i en sætning, er hyppigt stillet og faktisk slet ikke så dumt endda.
Der er nemlig en rigtig god grund til, at netop ordet ’at’ kan forvirre godt og grundigt, når man skal sætte de små, drilske kommaer.
Hvis du gerne vil lære at forstå, hvordan du så kan skelne mellem de forskellige situationer, så kan du læse videre her.
Hvis du derimod står i en situation, hvor du ønsker hjælp til korrekturlæsning af en tekst, så er du også kommet til det rigtige sted.
Erhvervskorrektur.dk er nemlig specialister i at rette tekster og læse korrektur, så de bliver helt skarpe og fejlfri.
Hvis du ønsker at indhente et tilbud på korrekturlæsning af en tekst, så kan du kontakte Martin her:
Ring til ham på tlf.: 7199 8083
Eller send en mail på Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.
Om Erhvervskorrektur
… eller læs videre her for en grundig indføring i spørgsmålet om ”komma foran at”.
Lær at sætte komma foran ’at’ rigtigt
Har spørgsmålet meldt sig: ”Skal der komma foran at?”
Om der skal stå komma før at, kommer an på, hvilken funktion ’at’ har i sætningen. ’At’ kan nemlig tilhøre flere forskellige ordklasser.
Det kan enten være en konjunktion, også kaldet et bindeord, eller det kan være foranstillet til en infinitiv (navneform).
Konjunktion
En konjunktion er et ord, som binder to sætninger sammen.
Konjunktionerne optræder altså aldrig, uden at den er flankeret af to sætninger. Eksempelvis:
I går sagde han, at han ville hjælpe mig med min opgave.
I det ovenstående eksempel er sætning 1 ”I går sagde han” og sætning 2 ”han ville hjælpe mig med min opgave”.
Imellem de to sætninger står der et ’at’, som altså binder de to sætninger sammen – deraf et bindeord!
Infinitiv-at
Infinitiv eller navneform betegner en bestemt bøjning af et verbum.
Alle verber har en infinitivform:
At løbe, at arbejde, at føle, at regne
Sagen med denne verbum-form er, at verbet ikke har tilknyttet noget subjekt, men kan stå som sig selv som at + infinitiv.
Kommaregler at
Om der skal komma foran ’at’ afhænger altså af, hvilken funktion det lille ord har.
Kommareglerne for startkomma (som er dem, vi benytter os af her) siger, at der kun skal stå et komma, hvis man kan finde et subjekt og et verbum på hver side af kommaet.
Det vil altså sige, at der IKKE skal stå komma foran at, hvis ’at’ fungerer som en foranstilling til en infinitiv (fordi infinitiv-formen, som vi så før, aldrig har et subjekt knyttet til sig).
Fungerer ’at’ derimod som en konjunktion mellem to sætninger, skal der være et komma foran at, fordi ’at’ her adskiller to sætninger med hver sit subjekt og verbum.
Lad os se på nogle eksempler på ’at’ som konjunktion:
- Jeg talte med min kollega om, at det kunne være fedt med en sommerfest.
- At min cykel er punkteret, er virkelig uhensigtsmæssigt.
I de to ovenstående eksempler er ’at’ et bindeord.
I sætning 2 er de to sætninger byttet rundt, men det er stadig en hovedsætning og en ledsætning, hvor ’at’ fungerer som bindeled.
Men i stedet for, at kommaet står foran ’at’, står det imellem ledsætningen og hovedsætningen.
Og nu ser vi på nogle sætninger med ’at’ som infinitiv-at:
- Det er svært at drive forretning.
- Jeg er glad for at skrive.
Det er rigtig ofte disse sætninger, som driller for os.
Vi er nemlig blevet så vant til at sætte komma foran ’at’ i sætninger som 1 og 2, at vi også kommer til at sætte dem foran ’at’ i sætning 3 og 4.
Et sidste eksempel på en sætning, som indeholder begge former for ’at’, og hvor man derfor må holde tungen lige i munden:
Vi er blevet så vant til at sætte komma foran ’at’, at vi også sætter dem ved infinitiver.
Komma før eller efter at
Det næste spørgsmål kan nu melde sig: Skal kommaet altid stå før at, eller skal der også nogle gange stå komma efter at?
Svaret på dette spørgsmål er: Hvis der skal stå komma ved at, så står det altid foran! Selvfølgelig medmindre sætningen lyder:
Det er svært at sætte rigtigt komma ved ’at’, så jeg dropper det i stedet.
Spøg til side… Med andre ord; kommaet vil altid stå foran at, hvis det har funktion som en konjunktion i sætningen.
7199 8083
info@erhvervskorrektur.
Hvis du allerede nu er klar på at indhente et uforpligtende tilbud på korrektur, er du meget velkommen til at udfylde følgende formular ⤵️
Er kommaerne stadig vanskelige?
Dansk er et vældig komplekst sprog med et væld af undtagelser til alle reglerne.
Den korte indføring i komma foran ’at’, som du lige har læst, rummer desværre ikke alle de undtagelser, man kan komme ud for.
Man kan for eksempel støde på sætninger, som egentlig er at-sætninger, men hvor ’at’ er udeladt. Eksempelvis:
Jeg tror, han lyver (jf. Jeg tror, (at) han lyver).
… eller man kan komme ud for, at en indskudt sætning forstyrrer billedet, så der alligevel må et komma ind foran en infinitiv + at:
Det lykkedes ham, selvom vejret var elendigt, at komme på arbejde.
… selvom der i sætningen ”Det lykkedes ham at komme på arbejde” ikke skal komma foran ’at’ (jf. reglen om infinitiv + at).
Det skyldes, at ”selvom vejret var elendigt” er en indskudt sætning (da den indeholder både subjekt, vejret, og verbum, var), som derfor skal indrammes af et komma på hver side.
Hjælp til dine kommaer
Det er de færreste danskere, som mestrer de drilske kommaer.
Derfor står vi klar med hjælpen til dig, som gerne vil have en skarp og korrekt tekst uden kommafejl og andre grammatiske fejl eller slåfejl.
Hos Erhvervskorrektur.dk har alle vores korrekturlæsere været igennem omfattende testforløb, og deres korrekturlæsning er kvalitetssikret.
Du kan derfor have fuld tillid til, at du får en fejlfri tekst tilbage, hvis du vælger at få den korrekturlæst hos os.
Hos Erhvervskorrektur.dk går vi op i kvalitet, og vi elsker at hjælpe folk på vej med bedre sproglig kommunikation og at sætte et professionelt aftryk.
Når du vælger at få læst korrektur hos os, kan du vælge mellem flere forskellige typer korrektur.
Læs mere om de forskellige typer korrektur her på hjemmesiden.
Du er også mere end velkommen til at kontakte Martin for yderligere information:
Tlf.: 7199 8083
Mail: Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.
Vi ser frem til at modtage din opgave og hjælpe dig godt videre med din tekst!