🔹 Bestil trygt korrekturlæsning af tekster hos os

Hos Erhvervskorrektur specialiserer vi os i at læse korrektur på tekster fra erhvervslivet. Vi har således stor erfaring i at korrekturlæse alle former for tekster. Med andre ord spænder vores korrekturlæsning over en bred vifte - det være sig korrektur af artikler, blogs, flyers, brochurer, rapporter, bøger, manuskripter, blandt meget andet.

Vi er meget bevidste om, at der med erhvervsrettede tekster kan forekomme ganske detaljerede, afgrænsede og komplekse problemstillinger, som gerne skal formidles forståeligt og direkte.


Der skal med andre ord værnes om sproget, og det er her, vores korrekturservice til erhvervslivet kommer ind i billedet.




Vi har tilknyttet danske såvel som engelske korrekturlæsere.
Vores korrekturlæsere er, grundet det sproglige fokus, nøje udvalgt, og de har alle gennemgået en krævende proces, der består af flere prøver. Det er ligeledes et krav fra vores side, at de alle har den rette uddannelsesmæssige baggrund og erfaring som korrekturlæser.

Korrekturen går direkte ind i det sproglige felt og fokuserer på eventuelle stave- og tastefejl. Rettelserne indeholder naturligvis også et grammatisk fokus, herunder tilretning ud fra reglen om grammatisk komma, og et mere sprogligt funderet perspektiv, hvor korrekturlæseren har opmærksomheden rettet mod sætninger og ords betydninger i en given sammenhæng.

Det er vigtigt for os at pointere, at enhver opgave bliver behandlet fortroligt.

Korrektur-tekster


Korrektur på tekster med 3 forskellige udgangspunkter

Vi tilbyder tre former for korrektur: Basiskorrektur, Udvidet korrektur og Gennemskrivning.

Med Basiskorrektur får du, som navnet antyder, en grundlæggende form for korrekturlæsning, hvor korrekturlæseren udelukkende koncentrerer sig om stavning og om at kommatere teksten.

Udvidet korrektur indeholder samme ydelse som Basiskorrektur, mens der derudover vil være et sprogligt fokus i form af lette tilretninger af sætninger.

Med Gennemskrivning får din tekst et gennemgående løft. Her vil teksten som helhed blive redigeret. Det vil dreje sig om omformuleringer, optimeringer og decideret gennemskrivning af teksten, således teksten kan præsenteres i det forum, du ønsker.

Søger du korrekturlæsning af rapporter? Klik her.
 


Prisen er lav – bestil straks eller modtag et tilbud

Prisen er fastlagt og udregnet pr. side – maks. 2.400 tegn.

Vælger du Basiskorrektur, er prisen 59,95 DKK pr. side.

Ved Udvidet korrektur lyder den på 74,95 DKK pr. side.

Med Gennemskrivning betaler du 99,95 DKK pr. side.

Når du via vores hjemmeside har afgivet ordren, reserveres pengene på det aktiverede betalingskort – vi trækker først pengene, når din ordre er gennemarbejdet og leveret tilbage til dig. Hvis du ønsker det, kan betalingen også finde sted via faktura.

 
 

Kort leveringstid og grundigt fokus

Vi tilbyder to former for levering: normal levering og ekspreslevering.
I begge henseender skelner vi mellem under 20 sider og over 20 sider.

Med normal levering af en tekst på op til 20 sider er leveringstiden 48 hverdagstimer (2 hverdage), mens den ved tekster på over 20 sider er 72 hverdagstimer (3 hverdage).
Der er 96 hverdagstimer i leveringstid på ordrer over 100 sider.
 
Du har under alle omstændigheder mulighed for at tilkøbe ekspreslevering. Her vil leveringstiden af en tekst på op til 20 sider lyde på blot 24 hverdagstimer (1 hverdag) og 48 hverdagstimer for tekster på over 20 sider.
Der er her 72 hverdagstimer i leveringstid på ordrer over 100 sider.

Her er det væsentligt at præcisere, at lørdag og søndag ikke tæller som leveringsdage.

Lad os tage førnævnte eksempel med en tekst på 32 sider. Bestiller du Udvidet korrektur af denne tirsdag klokken 12:04, og vælger du normal levering, har du den retur i korrekturlæst form fredag klokken 12:04.

Du kan læse mere om vores servicer her.

 

Korrektur nu eller tilbud på korrektur

Du bestiller korrekturlæsning via vores hjemmeside: https://erhvervskorrektur.dk. Her kan du vælge mellem de forskellige ydelser og anvende vores beregningsmodul.

Det er også her, du kan vælge, hvilken leveringsmetode du ønsker, samtidig med at du kan vælge sprog – dansk eller engelsk.
Er der den mindste tvivl, er du meget velkommen til at kontakte os på enten mail eller telefon.

 

Værdien af korrektur

Helhedsindtrykket af en tekst er afgørende. Er der kommafejl, er der stavefejl, eller er der kringlede sætninger og forstyrrelser? Det skaber uvægerligt uklarheder og kan være en kilde til irritation for pågældende læser.

Det ønsker vi hos Erhvervskorrektur at komme til livs. Derfor tilbyder vi meget grundig korrekturlæsning af mange forskellige former for tekster, på dansk såvel som på engelsk.

Overlad derfor trygt arbejdet med det sproglige til os og høst derefter resultater.

 

Hvem er Erhvervskorrektur?

Erhvervskorrektur er stiftet af Jacob Cuculiza og Alexander Ilkjær. Martin Rytter Handberg, der også selv er korrekturlæser, har sidenhen overtaget det og driver det i dag frem. 
Vi er et meget dedikeret team, der er koncentreret om hver eneste opgave, som vi gerne følger helt til dørs med henblik på at skabe stor tilfredshed hos pågældende kunde.

Korrekturlæsningen varetages af professionelle, udvalgte korrekturlæsere, der alle har mange års erfaring, og som alle arbejder med største fortrolighed.


62 customer reviews

4.7
62 reviews
Write a review
  • 0
  • 0
  • 0
  • 0
  • 0