De uundværlige tegn i sproget

Foruden bogstaver indeholder skriftsproget forskellige tegn.

Punktum, spørgsmålstegn, udråbstegn, kolon, semikolon, tankestreg, bindestreg og ikke mindst komma.

Tegn, hvis betydning i sproget, mange undervurderer.

Tegnene er ikke blot til pynt, men tjener vigtige funktioner i sproget og er afgørende for sprogets struktur og mening.

Faktisk kan vi ikke undvære disse tegn i skriftsproget.

Funktionen med tegnsætning er at vise, hvad der hører sammen, og hvad der skal adskilles.

Tegnsætning bruges også til at udtrykke pauser, rytme, tempo og tryk – alle de signaler, som vi kender fra talesproget. I nærværende artikel fokuseres på komma.

Komma er et skilletegn og udgør et mindre skel end punktum, kolon og semikolon.

Kommaets funktion er at vise, hvad der hører sammen i meningshelheder, så vi lettere kan forstå betydningen af de skrevne ord.

Komma gør både teksten mere overskuelig og dermed lettere at læse og skaber mening med de skrevne ord og sætninger.

Det gør nemlig en forskel, hvor et komma sættes eller ikke sættes.

Kommaer de forkerte steder eller manglende kommaer kan skabe misforståelser og mislykket kommunikation.

Derfor er det bestemt ikke uden betydning, om eller hvor et komma sættes.

Til trods for kommaets vigtighed i sproget har mange svært ved kommatering.

Særligt i forbindelse med bestemte ord volder komma problemer.

Ét af disse ord er at.
 

Komma at - Komma før/foran at  

Skal der være komma foran at ?

Mange laver nemlig den fejl, at de (bevidst eller ubevidst) altid sætter komma foran at.

I mange tilfælde skal der også komma før at, og derfor er der ikke noget at sige til, at denne fejl er hyppigt forekommende.

Det er dog langt fra i alle tilfælde, at der skal komma foran at.

At vide, om der skal komma før eller efter at, kræver grammatisk viden om sætningstyper og ordklasser.

En viden, som for nogle ligger langt tilbage i hukommelsen, fordi det er mange år siden, at de har beskæftiget sig med det.

Da vi hos Erhvervskorrektur dagligt arbejder med sprog, grammatik og tegnsætning, kan vi hjælpe dig med at knække kommakoden.

Vi tilbyder forskellige former for korrektur på forskellige typer af tekster, hvor vi bl.a. retter kommatering, tegnsætning, tastefejl og stavefejl.

Udover at læse korrektur oversætter og forfatter vi også tekster.

Vi tilbyder følgende sproglige ydelser:

• Korrekturlæsning
• Transskription
• Oversættelse
• Tekstforfatning

 
Vil du høre mere om, hvad vi tilbyder, kan du kontakte os på:

Telefon: 7199 8083

eller
Mail: Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Skal der komma foran at?

Mens kommareglen lyder ”Sæt altid komma foran men”, er den ikke helt så simpel, når det kommer til ordet at.

Derfor kan du ikke gå ud fra, at der altid skal komma foran at – for det skal der ikke.

Med nedenstående to kommaregler kan du lære at sætte komma korrekt og dermed undgå kommafejl i forbindelse med ordet at.

Kommaregler – at:
1) Sæt komma før at, hvis der ikke følger et verbum (udsagnsord) efter.
2) Sæt ikke komma før at, hvis der følger et verbum (udsagnsord) efter.


Med disse to kommaregler in mente kan du selv svare på det spørgsmål, som dukker op næste gang, du støder på ordet at: Skal der være komma foran at? Svaret er nemlig: Det afhænger af det ord, som følger efter at.

At kunne gøre brug af disse to kommaregler kræver, at du kan identificere forskellige ordklasser og genkende et verbum (udsagnsord).

Nedenfor følger en uddybende, grammatisk forklaring på, hvornår der skal, og hvornår der ikke skal komma før at.  

1) At – ledsætning
Når der ikke følger et verbum (udsagnsord) efter at, indleder at en ledsætning.

I sådanne tilfælde skal du sætte komma foran at.

En ledsætning er et led eller en underordnet del af en helsætning.

I modsætning til en helsætning, som kan stå alene, gælder dette ikke for en ledsætning.

Ledsætninger indledes oftest med underordnende konjunktioner (bindeord) som da, fordi, hvis, når og at.

Ledsætninger har også en anden ordstilling end helsætninger og kan derfor identificeres ved hjælp af ikke-prøven.

Prøven går ud på at sætte et ikke ind i sætningen og høre, hvornår sætningen lyder rigtig.

Der er tale om en ledsætning, hvis ikke kommer før verballeddet (udsagnsleddet), og der er tale om en helsætning, hvis ikke kommer efter verballeddet (udsagnsleddet).

Eksempel:
Det var (ikke) lang tid siden (helsætning), at de (ikke) havde set hinanden (ledsætning). 
 
2) At – infinitiv (navnemåde)
Når der følger et verbum (udsagnsord) efter at, indikerer at, at verbet står i infinitiv (navnemåde).

I sådanne tilfælde skal du ikke sætte komma foran at.

Et verbum (udsagnsord), der følger efter at, vil altid stå i infinitiv (navnemåde).

Infinitiv (navnemåde) er én af verbers infinitte bøjningsformer.

Bøjningsformen kaldes også ”at-form”, fordi der er tale om den grundlæggende form af et verbum, som man kan sætte at foran.

Eksempler herpå er: at spille, at spise, at løbe, at hjælpe, at prøve, at komme.

Mens verber, der står i præsens (nutid) eller præteritum (datid), er finitte verbalformer, er verber, der står i infinitiv (navnemåde), infinitte verbalformer.

For sidstnævnte verber gælder, at de ikke kan være verballed i en sætning.

Er du i tvivl om, hvorvidt der er tale om et verbum i præsens eller præteritum (finit) eller et verbum i infinitiv (infinit), kan du teste det ved at sætte et jeg foran verbet.

Kan man sætte et jeg foran, er der tale om et finit verbum – ellers er der tale om et infinit verbum.

Eksempler:
De (jeg) kommer (finit verbum) til hans fødselsdag.
De (jeg) kom (finit verbum) til hans fødselsdag.
De lovede at komme (infinit verbum) til hans fødselsdag.


Indhent et tilbud
 

Lær at sætte komma – med eller uden startkomma

Nu tænker du måske, at du har helt styr på kommaregler i forbindelse med at.

Men så let skal det ikke være, for der er en lille twist.

Inden du begiver dig ud at sætte komma før at, skal du have styr på, om du sætter startkomma eller ikke sætter startkomma.

Hvorvidt der skal komma før at, når der følger en ledsætning efter, afhænger nemlig af, om du sætter startkomma eller ej.

Startkomma er det komma, som sættes foran ledsætninger og som udgangspunkt er valgfrit, så længe du er konsekvent med din kommatering inden for samme tekst.

Sætter du startkomma, skal der altid komma foran en ledsætning – derfor skal der altid komma foran at, når at indleder en ledsætning.

Sætter du ikke startkomma, skal komma altid udelades foran en ledsætning – derfor skal der aldrig komma foran at, når at indleder en ledsætning.

Hvorvidt du sætter startkomma eller ej, har altså betydning for komma i forbindelse med at.
 
Eksempler:
Med startkomma:                                                       Uden startkomma:
Vi håber, at der kommer solskin på rejsen.                  Vi håber at der kommer solskin på rejsen.

Jeg regner med, at hun kommer til tiden.                     Jeg regner med at hun kommer til tiden.

De havde forventet, at der ville komme flere.              De havde forventet at der ville komme flere.



 
 

Skal der komma foran that?

Forhåbentlig er det nu blevet nogenlunde klart, i hvilke tilfælde der skal, og i hvilke tilfælde der ikke skal komma foran at på dansk.

Ikke kun det danske ord at, men også det tilsvarende engelske ord that giver problemer i forhold til kommatering.

Mange kommer nemlig fejlagtigt til at overføre – eller skulle man hellere kalde det oversætte – de danske kommaregler til engelsk, heriblandt kommareglerne for at.

Derfor er man nødt til at lære at adskille de danske og de engelske kommaregler – ellers kommer man til at lave kommafejl.

Mens der på dansk i nogle tilfælde skal komma før at, og der i andre tilfælde ikke skal komma før at, gælder det på engelsk, at der aldrig skal komma foran that.

Dette skyldes, at man ikke sætter komma foran en ledsætning på engelsk – derfor heller ikke en ledsætning, som starter med that.

Udover that indledes ledsætninger på engelsk oftest med underordnende konjunktioner (bindeord), hvoraf de mest almindelig er: as, if, since, because, while, after, before, until, although, when, where, what, why og how.

Der skal således ikke komma foran disse ord, når de indleder en ledsætning.

Eksempler:

Dansk:                                                                                     Engelsk:

Jeg tror, at jeg kan klare opgaven.                                          I believe that I can handle the task.
De ved, at vi altid kommer for sent.                                       They know that we are always late.
 
Reglen gælder også, selvom that udelades:

Dansk:                                                                              Engelsk:

Vi kommer på besøg selvom, (at) det er sent.                 We come to visit even though (that) it’s late.
 
 

Korrekt sprog med korrekturlæsning

Ikke kun korrekt kommatering og tegnsætning, men også korrekt sprog er vigtigt, når det gælder professionelle tekster.

Dette gælder uanset, om der er tale om blogindlæg, hjemmesidetekster, kontrakter, rapporter, juridiske dokumenter, power points eller bøger.

Tekster med sproglige fejl og tegnsætningsfejl sender nemlig et signal om sjusk – hvad der bestemt ikke er ønskværdigt, når en virksomhed forsøger at tiltrække eller fastholde kunder.

Det er ærgerligt, hvis et fejlagtigt sprog skal være skyld i, at det går en virksomhed dårligt – særligt når det er noget, som nemt kan korrigeres med den rette hjælp.

Hos Erhvervskorrektur har vi fuld forståelse for, at mange virksomheder har travlt og derfor ikke har fokus på korrektur.

Ikke desto mindre holder vi fast i, at korrektur hverken er en simpel eller overflødig opgave, men derimod en opgave, som bør prioriteres på lige fod med andre vigtige opgaver.

Er tiden knap eller overskuddet minimalt, kan man derfor få hjælp til korrektur.

Bestiller du korrekturlæsning hos Erhvervskorrektur, kommer din tekst i kyndige hænder hos nogle af landets dygtigste korrekturlæsere.

Vi samarbejder nemlig med korrekturlæsere, som har gennemgået omfattende testforløb, og som tilmed har en kandidatgrad inden for sprog og kommunikation og derfor et indgående kendskab til forskellige sprog.

Hermed sikres, at kvaliteten af den korrekturlæsning, som vi tilbyder, altid er i top.

Vores kunders tilfredshed betyder nemlig alt.

Faktisk betyder tilfredsheden så meget for os, at vi giver pengene retur, hvis ikke du som kunde er 100 procent tilfreds med resultatet.

Gennem årene har vi hjulpet mange kunder med korrektur, og vi hjælper også gerne dig.

Vi ønsker at gøre korrekturlæsning nemt og fleksibelt og tilbyder derfor online korrektur.

Når du henvender dig med en bestilling, modtager du umiddelbart herefter en besked fra os med en kvittering på, at vi har modtaget din ordre og er i gang med korrekturlæsningen af din tekst.

Vi opererer ikke med åbningstider og tilbyder derfor korrektur døgnet rundt.

Det gør det yderst fleksibelt for dig som kunde at bestille korrektur hos os – vi er nemlig altid klar, når du har brug for det.

Korrekturlæsning skal ikke kun være nemt og fleksibelt, men også billigt – derfor har vi altid konkurrencedygtige priser på alle vores ydelser.
 
Vi ved, at vores kunder har forskellige behov, og derfor tilbyder vi forskellige former for korrekturlæsning:
Basiskorrektur (59,95 kr. pr. side):

• Rettelse af tastefejl og stavefejl
• Kommatering
• Andre tegnsætningsfejl

Udvidet korrektur (samme som Basiskorrektur og dertil tilføjet) (74,95 kr. pr. side):

• Sproglig præcisering
• Omskrivning af kringlede sætninger
• Justering og finpudsning af sætninger
• Fremhævning af uoverensstemmelser i opsætning
• Optimering af inkonsekvent brug af skrivemåder samt forkortelser

Gennemskrivning (99,95 kr. pr. side):

• Korrektur-deluxe
• Redigering, optimering og gennemskrivning med henblik på at hæve det overordnede sproglige niveau
• Tilpasning af sproget til den ønskede målgruppe
• Mulighed for at vedlægge en kommentar med bestemte ønsker

 
 Har du spørgsmål, er du altid velkommen til at:

Ringe på: 7199 8083

eller
Skrive til: Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.